
Vi ankom til lufthavnen i Ljubljana, efter at have fløjet først til Prag og mellemlandet, derefter til Ljubljana. Vi skulle bo på Hostel Celica, som betyder ”Cellen”, et gammelt millitærfængsel, som er bygget om til Hostel
Her skulle vi bo de næste 3 dage, Celica er som et temahotel, en del af værelserne er bygget i de gamle celler, hvor der stadig er tremmer for vinduer og døre, som en del af oplevelsen.

Hotellet er meget ungt og hipt, de har en masse events med live musik og kulturelle arrangementer, så det er et spændende nytænkende sted, men en rundvisning havde været fint for mig, at bo der, 6 piger stuvet sammen i et lille værelse, tja, det er jeg nok ved at være for gammel til, men det var jo kun for er par dage, så vi måtte bare få det bedste ud af det.
Om aftenen gik vi lidt rundt og kiggede i byen, som er utrolig smuk, fik en pizza og lidt vin et hyggeligt spisested, og gik derefter trætte hjem og tidligt i send, efter en lang dag.





















