Udflugt til København med Turisme studiet

Fredag d. 9. september var vi på en skøn tur til København med turisme klassen på AAU Kbh. Vi mødtes kl.9.30 på Islands Brygge Station. Vejret var perfekt med masser af solskin og blå himmel.  Første stop på turen var hos Visit Denmark, hvor Viceadministrerende direktør, Lars Erik Jønsson holdt en spændende oplæg for os, om Visit Denmarks arbejde med branding ogMarkedsføring af Danmark i hele verden.

Bryggens spisehus

Efter besøget hos Visit Denmark gik turen til Bryggens Spisehus.  En skøn café med højt til loftet, god mad, og udsigt over vandet. De havde det sødeste toiletskilt!

 

 

 

 

 

 

 

Efter frokosten gik vi langs vandet mod næste stop på turen, den Sorte Diamant.

 

 

 

 

 

Her fik vi en guidet rundtur, både i den nyere moderne del af bygningen, samt i den gamle afdeling, med de store læsesale, og arkivet. Den utroligt smukke bygning er alene p.g.a. arkitekturen virkelig et besøg værd. Den moderne afdeling med de smukke hvælvede strukturer er fascinerende, og i de fine gamle oprindelige bygninger føles et strejf af historien.  Vores guide Mikkel, oplyste at det Kgl. Bibliotek gemmer alt trykt materiale der skabes i Danmark, lige fra aviser, til reklamer, brochure materiale og alt. Imponerende! Det fylder jo en del, og på nuværende tidspunkt fylder det opbevarede materiale 200km “bog-Meter” (det materiale der kan opbevares på en hylde på 1 m.). Vi spurgte til hvordan de forholder sig til digitaliseringen, og det foregår ved at der en gang om måneden gemmes en kopi af alle webadresser der ender på “.dk”.  Endvidere arbejder man på at gemme alle gamle dokumenter elektronisk, og man har arbejdet sig frem mod nutiden fra tilbage fra 1600-tallet. En kæmpe opgave, da omfanget af materiale jo forøges i takt med at man nærmer sig nutiden. På spørgsmålet om ikke disse projekter er ufattelig bekostelige, var svaret at det Kgl. Bibliotek er finansieret under Videnskabsministeriet, og at det er den næststørste post, kun overgået af det Kgl. Teater. Det var virkelig en oplevelse.

Sidst, men ikke mindst, gik turen videre til Christiania, hvor vi også fik et foredrag og en guidet rundtur, af Pete, som har boet på Christiania i 35 år.

 

 

Det var inspirerende at se og høre om Christanias værdier og historie.

 

 

 

Jeg var imponeret over den kreativitet der præger hele området ,  f.eks. var der mange flotte vægmalerier,  små hyggelige butikker, caféer og kreative værksteder.

Et af disse værksteder var “Kvindesmedien” med en hyggelig butik med mange smukke ting.

 

 

 

 

 

Selv håndvaskene har et kreativt præg!

 

 

 

 

 

Og så er der en smuk udsigt over søen, samt særprægede huse, her et 12-kantet.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Der var en utrolig hyggelig stemning på Christiania, der var mennesker i alle aldre og udseende, og flere steder ved de udendørs caféer strømmede  gamle 60ér hits ud af højtalerene. Dagen sluttede på Café Nemo, hvor vi fik en kølig drink efter en dejlig dag.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s