Weekendtur til Malmø

Den første weekend i marts var vi på et hyggeligt ophold på Quality Hotel Koncerthuset i Malmø. Vi var rigtig heldige med vejret, solen skinnede fra en skyfri himmel hele lørdagen, og vi endte med at gå rundt i byen og bare se og opleve stemningen, som var helt speciel og forårsagtig,  særligt ude ved vandet, hvor rigtig mange mennesker mødes og bare “hænger ud” og hygger sig med familie og venner.

 

Den fantastiske bygning “Turning Torso”, rager op mellem moderne arktiektur på havnen. Vi var så heldige at få mulighed for at komme ind og se bygningen sidst vi var i Malmø, hvor vi var oppe på 52. etage og se den fantastiske udsigt over byen. Denne gang nøjedes vi med at nyde synet fra havnepromenaden.

      

Langs havnen er den skønneste udsigt. Stenene langs med vandet har også den detalje, at en del af dem er naturlige, men indimellem ligger smukt slebne sten placeret, hvilket giver et helt særligt møde mellem det rå og naturlige, i kontrast til det stylede menneskeskabte udtryk.

I et område lidt uden for byen lå nogle ganske små pastelfarvede fiskerhuse.

Vi var inde og se hovedbiblioteket, som er en fascinerende bygning, med højt til loftet og smukke gulv-til-loft glasfacader, tegnet af en berømt arkitekt 

.

På “Lilla Torv” ligger “Form og Designcenter” med udstillinger om skandinavisk design og arkitektur. Her så vi en interessant udstilling om den danske arkiteks Bjarke Ingels “B.I.G”s “Loop City”, hvilket er et idéoplæg til en langsigtet (50 års) udviklingsplan for København og forstæderne, samt Malmø og omegn. Idéen er inspireret af den ring der omkranser San ransisco, og hvor man i loopet skaber nytænkende idéer til forsyningsstrømme af transport, energi, samt afledning af affald.

I slotsparken, hvor vi gik en tur og sad og nød solen på en bænk med udsigt over søen.

Vi havde at rigtig fint hotelværelse på 8. sal.

I hotellets restaurant nød vi et flere fine måltider og gode vine.  Vi fik entrécote med kartoffelpure og sauterede grøntsager, samt en lækker dessertbuffet med cheesecake, nøddemazzarin og frisk frugt. En dejlig tur, det kan varmt anbefales at tage en lille smuttur til vores naboland, og malmø er en skøn by med mange muligheder, uanset om man er til shopping, arkitektur, eller bare ren afslapning.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s