Weekendbreak Odense

I en weekend denne  sommer, var vi på en dejlig tur til hyggelige Odense. 
Vi boede på Grand Hotel Odense, et stilfuldt og lækkert 4**** hotel.
Den første aften spiste vi middag i hotellets Brasseri, en oplevelse for alle sanserne. Brasseriet er smukt indrettet og maden helt i top.
Til forret fik vi letrøget tun med fennikel, virkelig lækkert. Senere fik vi mørt, rosa kalvekød med kartofler og årstidens grøntsager.
Om lørdagen var vi ude at sejle på den smukke Odense Å, med en hyggelig båd. En virkelig anbefalelsesværdig tur, som bugter sig kønt gennem landskabet, med udsigt til smukke gamle træer og fine huse.
Der var en virkelig fin udsigt, og jeg besluttede at jeg ville tage tilbage senere samme dag og løbe ad de fine stier langs åen. Det blev en skøn tur. Bemærk den fine bro i baggrunden.
Lørdag aften gik vi på den hyggelige café “Snik Snak” lige rundt om hjørnet fra hotellet, her fik vi lækre tapas.
Søndag var rundt byen og kom til den gamle bydel hvor der var kønne gamle renoverede huse med fine stokroser.
En rigtig sød detalje i Odense er at trafiksignalerne forestiller H.C. Andersen!
Vi besøgte H.C. Andersen Museet, som var virkelig interessant. Ud over de verdensberømte eventyr, var han et sandt multitalent som også mestrede de fineste finurlige papirklip, skuespil og digtekunst. Hans mange rejser og særprægede og spændende liv er fint skildret på museet. Her det lille eventyrhus i haven foran Museet.
H.C. Andersens digte er inspirerende, dybsindige og melankolske.
Endnu et skønt, eftertænksom digt.

H.C. Andersen var en sand entertainer som tilbragte en årrække af sit liv som gæst på slotte og Herregårde, hvor han underholdt børn og voksne.
Efter H.C. Andersen gik vi tur i den fine park bag ved den fynske landsby. En smuk tur i grønne omgivelser.

Det fine springvand i parken.

Efter den fine tur i parken gik turen igen tilbage til København.

One thought on “Weekendbreak Odense

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s