Molitor Paris – en ekstravagant oplevelse

Under vores tur til Paris denne sommer, tog vi en enkelt overnatning på Molitor Paris. Molitor er et cool design hotel, og har som et af de få hoteller beliggende i centrum af Paris, en stor udendørs pool. Det synes vi kunne være et lækkert indslag, hvis det skulle gå hen at blive hedt at være på storbyferie i højsommeren. Desværre var det overskyet og køligt men vi var der, så det blev kun til en hurtig dukkert, men hotellet i sig selv  et ophold værd.

2-Billede 07-07-14 13.12.28

Molitor Paris er blandt de historiske hoteller i Paris, som har oplevet popularitet gennem 60 år, blandt andet på grund af de to store pools. Fra 30’erne hvor hotellet var kendt for ekstravagante galla fester og op til 90érne hvor det var kendt for urban art. Hotellet er klassificeret som et historisk monument. Efter en gennemgribende renovering og modernisering, blev Molitor i maj 2014 relanceret, men har formået at bevare den oprindelige arkitektur og ånd. 

Vi var der kort efter relanceringen og alt virkede og duftede nyt og lækkert. Billede 07-07-14 12.03.59

Billede 07-07-14 12.03.10 (1)

1-SAM_0841

Vi blev modtaget med en personlig besked fra manageren, sammen med en lille pose franske kys, som vi nåede at spise inden jeg fik taget et billede. Det var en hyggelig lille overraskelse, som gør man føler sig velkommen. I det hele taget fik vi en meget fin service, personalet var meget hjælpsomt, vores kufferter blev som den største selvfølge båret op på værelserne (hvilke jo absolut ikke er en selvfølge mange steder). Det eneste jeg kunne sætte en finger på var at vi ikke kunne få bord i restauranten om aftenen, da de havde et stort selskab. Det var lidt ærgerligt, når man nu gerne ville have hele oplevelsen med, og de havde sendt os en service mail et par dage før med at de glædede sig til at modtage os. Her kunne de jo have spurgt om vi ønskede at bestille bord, men de servicemails er jo nok standardiserede. De anbefalede i stedet en virkelig hyggelig lokal fransk restaurant i nærheden, med rødternede duge og en hyggelig stemning, så der spiste vi i stedet. 

2-Billede 08-07-14 10.37.44

I lobbyen står en cool bil og en flot motorcykel, dekoreret med et portræt af  Jim Morrison.

Billede 07-07-14 18.38.07

1-Billede 08-07-14 12.03.52

Vi måtte også lige prøve fitness centeret, som var udstyret med topmoderne fitness maskiner. 

Billede 07-07-14 13.17.39

Om aftenen satte vi os ned i baren og nød stemningen og udsigten over den oplyste pool.

Billede 07-07-14 23.26.06

Billede 07-07-14 23.17.30

Næste morgen fik vi morgenmad bragt med roomservice. Også her var personalet meget serviceminded. De ringede op og var frygtelig kede af at de var løbet tør for friskpresset appelsinjuice, og spurgte om vi  istedet ville smage tre forskellige slags juice som kompensation; bærjuice, ingefærjuice og grapejuice. Og så ville de i øvrigt komme med den friske appelsinjuice så snart de havde været i byen og købe appelsiner! Jeg svarede at det var helt fint med grapejuice, og det skulle de slet ikke tænke på. Alligevel troppede de op med den største morgenmadsbakke jeg nogensinde har set, med de tre slags juice, og en time efter leverede de frisk appelsinjuice oveni! Der var alt hvad hjertet kan begære af brød, ost, æg og bacon og 8 mini marmelader (til 2 personer!). Meget lækkert. Og lidt overvældende. 

1-Billede 08-07-14 09.45.42

2-Billede 08-07-14 09.51.30

Da vi checkede ud, tilbød personalet at vi kunne blive resten af dagen ved poolen hvis vi havde lyst. Igen fin service, normalt skal man checke ud inden kl .11, og betale ekstra for at blive længere. 

Hotellet har 124 værelser og suiter, gourmet restaurant og bar/restaurant på tagterassen. Der er en indendørs og en udendørs pool, fitness og spa. Du kan læse mere om Molitor Paris herMoiltor Paris

Follow my blog with Bloglovin

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s