Løb – igang igen, nu med nye sko

Så fik jeg indviet de nye løbesko. Købte dem i Løberen i Lyngby sidste weekend, tak til Bruno min “løbesponsor” (og kæreste) for at forære mig dem. Trængte også til et par nye, de gamle var helt slidt op, og var begyndt at give vabler og gnavesår – og sige en mærkelig klaprende lyd(!) – ud med dem.

De nye var lidt af et kup, sat ned fra 1300 og nu på januarudsalg til 50%, så 650kr. Det er en god pris for ordentlige løbesko og test. Jeg bliver testet på løbebånd når jeg køber nye sko, da jeg “overpronerer” (falder indad på fødderne) hvilket tidligere har givet problemer med ryg og knæ i årevis, så godt at kunne få sko med ekstra støtte og aflastning. Kan kun anbefale at blive testet, da der er ret stor forskel på hvordan forskellige sko støtter, og løb er virkelig hårdt for kroppen.

Der er i øvrigt 50% slutspurts udsalg på mange modeller resten af januar,  så man kan faktisk nå det endnu, omend det er ved at være lige på falderebet. Mine sko er af mærket “Saucony” som jeg ellers ikke kendte, men de er supergode at løbe i, og jeg er allerede rigtig glad for dem. 

IMG_sko

Du kan læse mere om Løberen, som også tilbyder fælles træning her: http://loberen.dk/

Efter at have været syg gentagne gange (som så mange andre denne vinter) er jeg ved at komme igang igen, startede blidt idag med med en 6 km tur med skiftevis gang og løb. Føler mange gange at jeg skal starte forfra efter sygdom, og det kan være en frustration, men jeg trøster mig med at det trods alt er hurtigere og nemmere at komme tilbage i form efter sygdom, hvis grundformen var rimelig god, end hvis man var kommet helt ud af form! Og før jeg fik halsbetændelse omkring årsskiftet havde jeg trænet mig op til at kunne løbe 7 km uden pauser. Så nåede jeg kun lige ud et par gange, så lagde jeg mig et par dage igen, og har siden “kun” været ude at gå og været til pilates. Det er jo egentlig ikke “kun”, fordi gang er også godt til at sætte fut i forbrændingen og blodomløbet, plus man får frisk ilt til hjernen, i en vintertid hvor de fleste af hos opholder os mest indendørs. Og pilates sætter jo også gang i hele systemet, med styrketræning og fokus på det dybe åndedræt. Men det var alligevel rart at komme op i trav igen og mærke blodet rulle – nu skal jeg bare afsted regelmæssigt og skrue langsom op for længde og mængde. 

Jeg har i øvrigt besluttet at bloggen her ikke længere kun skal handle om oplevelser, men også daglig liv, hvor jeg vil dele lidt ud af mine tanker og sysler og prøve at inspirere jer derude i forhold til træning, sund mad og livsstil.

I er altid velkomne til at kommentere her på bloggen eller på facebook. 

En dejlig dag til jer derude!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s