Hvalsafari på Tenerife

Tenerife

Vi er landet midt i et postkort. Et af dem med kridhvide mure mod skyfri blå himmel, vejende grønne palmer, og solskin der glitrer i krystalblåt vand. Her er så smukt at det er næsten ikke til at begribe. Det er lidt som at få lov at tage en bid af himmelen, en ren saltvandsindsprøjtning mod grå og rusket vinter i Danmark. Vi bor I Playa des Americas, på hotel Lagos de Fanabe.

Hotellet

Strand2

Strand

 

1-IMG_5991

2-IMG_6005

1-IMG_6001

 

mig

 

På hvalsafari

Bølgerne slår frådende ind mod rælingen mens båden gynger lystigt. Skumsprøjtet står i kaskader ind over båden og stænker mit ansigt. Vi er gået om bord på en katamaran og sejler med høj fart ud gennem bugten, på udkig efter grindehvaler og delfiner. Efter en rum tids sejlads, sænkes farten, og der falder lidt ro over selskabet. Vi er en blandet flok på omkring 20 personer, voksne og børn, unge og gamle.

Solen glinser i vandoverfladen og kærtegner mit ansigt Det flimrer for mine lukkede øjne. Hvalerne glider lydløst majestætisk gennem vandet med deres skinnende blanke finner. Vi bliver stille. De er kun et par meter fra os nu.

11-IMG_6110

10-IMG_6104


14-IMG_6121

09-IMG_6096

04-IMG_6072

 

Der var opsat net i fronten af båden, så man kan sidde og betragte på bølgerne under sig. Senere bød turen på en dukkert for de friske, og de unge mennesker hoppede i bølgen den blå, først seje Emma uden tøven, derefter drengene der lige skulle tage mod til sig.

15-IMG_6130

17-IMG_6134


19-IMG_6137

 

En skøn tur, dog knap så skøn for de med tendens til søsyge, da der var temmelig meget bølgegang. Set ud fra et oplevelsesøkonomisk perspektiv, savner jeg at arrangørerne tematiserer turen mere. Det er meget “Velkommen ombord, tag et glas sangria og enjoy life” agtigt. Det kunne være interessant med en mere læringsorienteret, videnskabelig tilgang, mulighed for at høre mere om hvalerne og delfinernes liv, deres levevilkår og socialt liv, udbredelse, forplantning osv. En oplevelse i sig selv at se dem så tæt på, men der er  bestemt udviklingspotentiale i turismen på området.

2 thoughts on “Hvalsafari på Tenerife

  1. Tak for et spændende indlæg. Det er meget inspirende og jeg vil også på safari når jeg kommer forbi🙂 Rigtig gode billeder❤
    Mange hilsner,
    Hanna

  2. Mange tak Hanna, det var også en skøn tur. Jeg har været inde på din blog, som også ser meget inspirerende ud, faktisk planlægg
    er vi en tur til Norge til sommer, så der vil jeg hente lidt inspiration🙂 God påske🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s